En gammel, sur tysklærer, katten Mogens og en god lommelygte

Historier er der nok af, hvis man bare spørger efter dem. Mød her læreren, som måske ikke kan lide børn, men på den anden side er vild med Juna på tre år. 

Af Sine-Maria Holt Fabricius og Sara Hansen

”Jeg har aldrig brudt mig om børn”, siger Jens, der er pensioneret folkeskolelærer. Faktisk er det ikke Jens selv, der siger det, men han citerer sit forbillede, lærer Andersen, fra den folkekære serie Matador.

Om der er et gran af sandhed i 66-årige Jens’ udtalelse om børn kan diskuteres, da han gennem hele sit liv har været tysklærer på henholdsvis folkeskoler, efterskoler og 10. klasses-skoler.

De seneste 29 år har det været på folkeskolen i Bække, hvor han og hans ægtefælle, Pia, også bor.

Jens og Pias kærlighed
Jens og Pia – en kvinde af knap så mange ord – blev gift i 2004. En kærlighedshistorie, der ikke ligner omgangskredsens.

De to har nemlig mødt hinanden på en datingside i 2002.

”Hvordan skulle jeg ellers træffe hende, vi går jo ikke på de samme værtshuse”, griner Jens og tilføjer efterfølgende, at han faktisk slet ikke kommer på værtshuse.

Udover at fundet sin store kærlighed fik Jens også en håndfuld bonusbørn med i pakken.

Barnebarnet og katten
Det var til hans store glæde, da han aldrig selv har fået børn. Særligt det nyeste skud på stammen – det 3-årige bonusbarnebarn – Juna er i top fem over Jens’ bedste oplevelser.

Som kompensation for savnet af egne børn har parret anskaffet sig den gråstribede, fyldige kat Mogens.

Jens advarer mod, at hvis først han kommer i gang med at snakke om Mogens, kan han ikke stoppe med at snakke om den.  

Jens’ jokende tone gør sig gældende gennem hele samtale, og det er ikke en undtagelse, når han bliver spurgt, hvad det bedste der er sket i hans liv er.

Jens’ yndlingsliste
”Der er fire ting. 1. Da jeg mødte min kone, Pia, og blev gift med hende. 2. Da jeg fik nyt arbejde i 2005 som lærer på en 10. klasses skole. 3. Da vi fik vores kat Mogens og 4. Da Pia gav mig en lommelygte, som simpelthen bare er så god”.

Jens fortæller ihærdigt om lommelygten, og dens funktioner, da han kommer i tanke om, at han også har et bonusbarnebarn, som skal med på listen.

Gennem samtalen bliver det klart, at Jens måske ikke er så træt af børn, som han kækt gav udtryk for.

Et fag i krise har brug for Jens
Officielt er Jens pensioneret, men han kan ikke holde sig væk fra tyskundervisningen. Han siger selv ”tysk er et fag i krise, og vi har brug for flere gamle, sure tysklærere som mig”.

Derfor har han stadig enkelte undervisningstimer på skolen i Bække.